Airfryer i hverdagen: sådan får du sprøde resultater og undgår de klassiske fejl
Airfryeren er gået fra at være en dims på køkkenbordet til at være et af de mest brugte køkkenapparater i mange hjem. Den bliver hurtigt varm, laver sprøde resultater med meget lidt fedtstof og kan bruges til langt mere end pommes frites. Men det kræver lidt øvelse at få det fulde udbytte. Her er guiden til at få sprøde, saftige resultater og undgå de klassiske fejl.
Sådan virker en airfryer
En airfryer er i bund og grund en lille, kraftig varmluftsovn. Et varmelegeme opvarmer luften, og en blæser sender den hurtigt rundt om maden. Den varme luft tørrer overfladen og giver den sprøde skorpe, som vi kender fra friturestegning, men med langt mindre olie.
Fordi kammeret er lille, bliver det hurtigt varmt, og tilberedningstiden er ofte kortere end i en almindelig ovn. Det gør airfryeren særligt praktisk til hverdagsmad, rester og mindre portioner.
De fem klassiske fejl
De fleste dårlige oplevelser med en airfryer skyldes nogle få fejl, som er lette at undgå:
- For meget i kurven. Den varme luft skal kunne komme rundt om maden. Fylder du kurven op, damper maden i stedet for at blive sprød. Lav hellere to omgange.
- Ingen ryst undervejs. Ryst kurven eller vend maden en eller to gange undervejs, så alle sider bliver sprøde.
- For lidt eller for meget olie. En tynd hinde olie giver farve og sprødhed. For meget olie drypper ned og kan ryge.
- Våd mad. Dup grøntsager, kartofler og kød tørre, før de kommer i kurven. Fugt på overfladen forhindrer sprødhed.
- Ingen forvarmning. Mange modeller giver bedre resultater, hvis de får et par minutter til at blive varme, før maden kommer i.
Sprøde kartofler med omtanke
Pommes frites og ovnkartofler er stadig det, de fleste starter med. Men det er værd at vide, at kartofler, der steges meget mørke, danner mere af stoffet akrylamid. Fødevarestyrelsen oplyser, at mørke pomfritter eller ovnkartofler, der er stegt mere, har et højere indhold af akrylamid, som er kræftfremkaldende. Det gælder uanset, om de laves i frituren, i ovnen eller i airfryeren.
Fødevarestyrelsen giver blandt andet disse råd:
- Opbevar kartoflerne uden for køleskabet. Under 6 grader stiger sukkerindholdet, og det øger dannelsen af akrylamid ved opvarmning.
- Læg de skårne rå kartofler i vand i 20 minutter, inden du steger dem. Det skyller noget af stivelsen ud.
- Skær tykkere kartoffelstykker, så overfladen bliver mindre.
- Steg til en gylden farve frem for en mørkebrun.
Du kan læse alle rådene på Fødevarestyrelsens side om kartofler og pomfritter
. Husk at duppe kartoflerne godt tørre efter iblødsætningen, så de stadig bliver sprøde i airfryeren.
Kød og flæsk med sprød skorpe
Airfryeren er overraskende god til kød. Kyllingelår får sprødt skind, frikadeller bliver jævnt brune, og selv en mindre steg kan tilberedes, hvis den kan være i kurven med luft omkring.
Svinekød med svær, som flæskesteg eller porchetta, er en populær udfordring. Her er nogle tips:
- Sørg for, at sværen er helt tør. Dup den med køkkenrulle, og lad den gerne stå utildækket i køleskabet et par timer.
- Gnid salt ned i sværen. Salt trækker fugt ud og hjælper sværen med at blive sprød.
- Start ved en moderat temperatur, så kødet bliver gennemstegt, og skru op til sidst for at få sværen til at poppe.
- Brug et stegetermometer. Det er den sikreste måde at ramme den rigtige kernetemperatur uden at tørre kødet ud.
- Lad kødet hvile et par minutter, før det skæres ud, så saften fordeler sig.
Grøntsager, rester og bagværk
Airfryeren er også oplagt til grøntsager. Broccoli, blomkål, rosenkål og rodfrugter bliver karamelliserede og sprøde i kanten med en smule olie, salt og krydderier. Kikærter kan ristes til en sprød snack.
Rester bliver ofte bedre i en airfryer end i mikroovnen. Pizza, forårsruller og stegte kartofler får deres sprødhed tilbage i stedet for at blive bløde. Mange bruger også airfryeren til at bage boller, muffins og små kager i silikoneforme.
Tid og temperatur: tjek undervejs
Opskrifter og vejledninger til airfryere er et godt udgangspunkt, men de passer sjældent præcist til din egen model. Airfryere varierer i effekt og størrelse, og det samme gør stykkerne af kød og grøntsager, du lægger i kurven. Derfor er den bedste vane at kigge i kurven et par minutter før tid. Det tager kun et øjeblik, og du undgår både rå midter og brændte kanter.
Tilbereder du noget nyt, så notér tid og temperatur, når resultatet bliver godt. Efter nogle uger har du din egen lille oversigt over, hvad der virker i netop din airfryer. Små stykker og tynde skiver kræver kortere tid end store stykker, og mad, der kommer direkte fra fryseren, har brug for lidt længere tid end mad fra køleskabet.
Rengøring og vedligehold
Gør kurven ren efter hver brug, mens fedtet stadig er blødt. De fleste kurve og bakker tåler opvaskemaskinen, men tjek brugsanvisningen. Undgå skarpe redskaber og skuresvampe, der kan ridse belægningen. Bagepapir eller særlige airfryer-indlæg kan gøre rengøringen lettere, men de må ikke dække alle hullerne, så luften ikke kan cirkulere.
Hvilken airfryer skal du vælge?
Der findes mange modeller med forskellig størrelse, effekt og funktioner. Nogle har én stor kurv, andre har to skuffer, så du kan lave to ting samtidig. Andre igen er en kombination af airfryer og miniovn med plads til flere lag. Overvej, hvor mange I er i husstanden, hvor meget plads der er på køkkenbordet, og hvad du oftest vil lave.
Vil du sammenligne airfryere og andre køkkenmaskiner, før du køber, kan du finde tests og købsguides på Madmaskiner.dk
.
Lidt øvelse, mange muligheder
Når du først har fundet rytmen med din airfryer, bliver den hurtigt et af de mest brugte apparater i køkkenet. Giv maden plads, ryst kurven, steg kartoflerne gyldne, og eksperimentér med kød, grøntsager og rester. Så får du sprøde resultater på kort tid og med meget lidt fedt.