Hjemmebaren der fungerer: temperatur, plads og rækkefølgen bag baren
De fleste hjemmebarer bliver bygget omvendt. Først køber man flaskerne, så hylden, og til sidst opdager man, at der ikke er koldt nogen steder. Resultatet er en bar, der ser rigtig ud og smager forkert, fordi en drink på 14 grader er en anden drink end den samme på 6. Det er ikke udstyret, der afgør det. Det er temperaturen og den rækkefølge, tingene står i.
Her får du: servetemperaturerne, pladsregnestykket, strømforbruget og den arbejdsrækkefølge, der gør en hjemmebar hurtig at betjene.
Temperaturen er den halve opskrift
Et glas, en flaske og en isterning har hver sin temperatur, og de mødes i glasset. Står flasken lunt, smelter isen hurtigere, og drinken bliver vandet, inden den er færdig. Derfor er køling ikke tilbehør til hjemmebaren. Det er en del af opskriften.
Løfter man blikket til de professionelle løsninger, er princippet et andet end i køleskabet: skabene er bygget til at blive åbnet mange gange i timen, og glaslågen er ikke en svaghed, men en måde at undgå, at nogen står med døren åben og leder. I oversigten over backbar- og flaskekøleskabe
kan man se, at udvalget til erhverv deler sig efter antal døre, og at 93 af modellerne har en enkelt dør, mens 51 har to. Det tal er brugbart derhjemme, fordi en enkelt dør næsten altid er nok til en privat bar, og fordi bredden følger antallet af døre.
Skal der købes et skab med glaslåge til kælderbaren, er glaskoeleskab.dk et godt sted at sammenligne, fordi mål, antal døre og pris står samlet på hver model, og fordi man kan filtrere på prisinterval i stedet for at åbne tyve faneblade.
De fejl der gentager sig
Den første er, at skabet stilles i et rum, der i forvejen er koldt. Det lyder fornuftigt og er det ikke. Bolius skriver direkte i deres gennemgang af strømforbrug, at man ikke bør stille et køleskab i et rum under 18 grader, fordi termostaten så ikke arbejder, som den skal.
Det er værd at tage alvorligt, fordi en kælder eller et uopvarmet bryggers typisk er det første sted, man tænker på. Et skab, der står køligere end termostaten regner med, kan både køle for lidt og køre i længere intervaller, og i begge tilfælde ender temperaturen i skabet med at svinge mere end i en opvarmet stue.
Den anden er, at glassene står varmt. Et rumtempereret glas tager en mærkbar del af kølingen fra drinken, og en hylde nederst i skabet løser det uden ekstra udstyr. Den tredje er, at flaskerne står i den rækkefølge, de blev købt i, frem for den rækkefølge, de bliver taget i.
Strøm og plads i tal
Et køleskab er ikke den store post på elregningen, men den er let at regne på. Bolius opgør årsforbruget
for et almindeligt køleskab på 0 til 5 år til 123 kWh og for et, der er ældre end fem år, til 144 kWh. De anbefaler samtidig at holde køleskabet på 5 grader.
Med en elpris på 2,50 kr. pr. kWh som regneforudsætning giver 123 kWh en årsudgift på 123 gange 2,50, altså omkring 308 kr. Forskellen mellem et nyt og et ældre skab bliver 21 kWh, cirka 53 kr. om året. Det er ikke dyrt, men det siger noget om, at valget bør handle om plads og betjening frem for om strømregningen.
| Type | Årsforbrug ifølge Bolius | Årsudgift ved 2,50 kr. pr. kWh |
|---|---|---|
| Almindeligt køleskab, 0 til 5 år | 123 kWh | ca. 308 kr. |
| Almindeligt køleskab, over 5 år | 144 kWh | ca. 360 kr. |
| Kølefryseskab, 0 til 5 år | 232 kWh | ca. 580 kr. |
| Kummefryser på 200 liter | ca. 220 kWh | ca. 550 kr. |
Rækkefølgen bag baren
- Glas nederst og koldt. Det er det første, der røres ved, og det sidste, man husker at køle.
- Is i egen beholder med låg og ikke i en skål på bordet. Is, der står åbent, tager lugt fra rummet.
- De tre flasker, der bruges oftest, i forreste række i øjenhøjde. Resten bagved.
- Sodavand og tonic samlet på en hylde for sig, så man ikke flytter fire ting for at nå én.
- Værktøj på en magnetskinne eller i en kande, aldrig i en skuffe. En skuffe koster to sekunder hver gang.
- Hold en tom hylde fri. En bar uden luft bliver rodet efter den første omgang.
- Mærk hylden til is, så den ikke langsomt bliver fyldt med flasker.
- Tjek temperaturen med et termometer en gang om måneden frem for at stole på termostatens tal.
Det du godt kan undvære
En hjemmebar kan bygges dyrere, end den behøver at være. Tre ting bliver ofte købt først og anvendt mindst: et stort udvalg af glas i forskellige faconer, en ismaskine til en bar, der bruges to gange om måneden, og specialflasker, der skal stå et år, inden de er tømt.
Omvendt er der tre ting, der næsten altid betaler sig: et termometer, så man ved, hvad der faktisk er koldt, en hylde til glassene nede i kulden, og en fast plads til is. De tre koster tilsammen mindre end en enkelt flaske og flytter mere på resultatet i glasset.
Skal baren bruges til selskaber på tolv eller flere, ændrer regnestykket sig igen. Så er det ikke kølingen af flaskerne, der er flaskehalsen, men isen og glassene, og der bør kapaciteten sættes efter antallet af gæster frem for efter antallet af flasker.
Til en start
Byg baren fra kølingen og udad, ikke fra flaskerne og indad. Få glassene koldt, giv isen sin egen plads, og stil de tre flasker, du bruger mest, forrest. Så smager den femte drink som den første.